Muslingehytten



Muslingehytten blev sandsynligvis bygget i 1970/1980’erne eller før, og er et stort troldmandshus, placeret i udkanten af Tinworth, Cornwell i England, direkte ud til kysten. Huset er underlagt Fidelius besværgelsen. Rundt omkring hele grunden voksede der tætblomstrede hindebæger (Limonium Vulgare), og stedet blev beskrevet som værende smukt.



Huset tilhørte på daværende tidspunkt Weasley børnenes tante, som sandsynligvis boede der. Efterfølgende blev det benyttet som sommerhus af Athur og Molly Weasley, når de skulle på ferie med deres børn, i de yngre år af deres barndom. Efter Bill Weasley og Fleur Delacours bryllup 1. august, 1997, flyttede de ind, og i midten af 2.  Troldmandskrig blev det et skjulested for flere medlemmer af Fønixordenen, bevogtet af Bill Weasley.



Efterfølgende blev Bill og Fleurs børn også en del af hustanden.







Vi hører første gang om Muslingehytten i Harry Potter og Dødsregalierne, hvor Bill og Fleur flytter ind, efter deres bryllup. Herefter hører vi om dette igen, da Ron forlader Harry og Hermione, efter et uvenskab og søger tilflugt dertil. Her opholder han sig i nogle uger indtil han slutter sig til Harry og Hermione igen, i december måned.



Efterfølgende hører vi om Muslingehytten igen, da Dobby transfererer fangerne: Harry Potter, Hermione Granger, Ron Weasley, Dean Thomas, Luna og Xenophilius Lovegood og nissen Griphook fra Malfoys herregård (daværende hovedkvarter for Dødsgardisterne) til Muslingehytten, og dør da Bellatrix Lestrange får kastet en kniv i hjertet på ham inden han selv når at komme væk. Dobby bliver begravet i slutningen af haven, mellem to tætblomstrede hindebægerbuske, og der bliver holdt en mindre begravelse. På den glatte hvide gravsten bliver der indgraveret: ”Her lever Dobby, den frie alf”.



I løbet af tiden i Mulingehytten, kommer Remus Lupus også og besøger dem, og fortæller at han har fået en søn ved navn Teddy, og han ønsker at Harry skal blive hans gudfar.



Efter Dobbys begravelse, blev stedet også brugt til at planlægge indbruddet i Bellatrix Lestranges bankboks i Gringotts for at få fat i Helga Hufflepuff pokal, en af de daværende Horcruxer og Harry får Griphook til at hjælpe dem, i bytte for Gryffindors sværd.









Referencer til Muslingehytten:



Harry Potter og Dødsregalierne del 1. (kapitel: 23 og 25).



 



Harry Potter og Dødsregalierne del 2. (kapitel: 16, 20 og 24).







Opdateret: 12. december 2015

Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.