Spinderstrædet


Spinderstrædet er navnet på den gade, hvor Severus Snape boede indtil sin død i 1998. Huset, han boede i, var hans barndomshjem, hvor han voksede op med forældrene Eileen og Tobias Prince, og det gik højst sandsynligvis i arv til ham, da hans forældre gik bort. Hans barndomshjem og senere residens var det sidste hus i Spinderstrædet.
Spinderstrædet ligger i byen Cokeworth i England. Det er en stor by, der ligger nær en uren flod. Næsten alle gaderne består af de samme, identiske murstenshuse. Desuden voksede Lily og Petunia Evans op indenfor gå afstand af Spinderstrædet, hvilket var grunden til Severus og Lilys tidlige venskab (dette blev afsløret, da Harry så Snapes fortælling i Mindekarret i Harry Potter og Dødsregalierne).
Spinderstrædet har højst sandsynligvis fået sit navn, fordi indbyggerne i gamle dage primært arbejdede med tekstiler. Den forladte mølle i byen Cokeworth (der højst sandsynligvis blev brugt til at spinde enten bomuld eller uld) understreger denne teori.
Kvarteret, som Spinderstrædet ligger i, et yderst skummelt og usselt. Mange af husene har vinduer, der er fuldkommen sodet til, og de grå veje er alle af brosten. Selve strædet ligner sine omgivelser med de grå murstenshuse, beskidte brosten og forfaldne huse. På Spinderstrædet ligger også en gammel fabrik.
Første og eneste gang, man stifter bekendtskab med Spinderstrædet, er i Harry Potter og Halvblodsprinsen, kapitel 2, da Narcissa Malfoy og Bellatrix Lestrange drager ned af gaden for at besøge Severus Snape, fordi Narcissa ønsker at bede ham om at hjælpe hendes søn, Draco Malfoy, der har fået til opgave at dræbe Albus Dumbledore. Spinderstrædet og det omliggende kvarter foragter Bellatrix, der ser det som et frastødende Mugglerhul.


Opdateret d. 18/11-11


Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.