Azkaban


Den Magiske Efterretningstjeneste opretholder et fængsel på en lille ø i Nordsøen. Fængslet hedder Azkaban.

Azkaban bevogtes af Dementorer. Dementorer er forfærdelige væsner, som kan suge sjælen ud af folk. De lever af glade følelser, hvilket får fanger der opholder sig længe i Azkaban til at miste alt håb og gode tanker og følelser. Nogle bliver sindssyge, andre dør af fortvivlelse. (FFA 10)

Under Voldemorts første hærgen, var Barty Ferm Senior chef for Den Magiske Efterretningstjeneste og retsforfulgte mange Dødsgardister og tilhængere af Voldemort. Efterhånden som kampen mod den mørke side blev mere og mere desperat, blev Ferm fortaler for at tage meget skarpe modtræk, så Aurorernes metoder ikke var meget anderledes end den mørke sides. Ferm sendte folk i Azkaban uden en retfærdig rettergang, som fx Sirius Black.

Dementorerne blev i Azkaban, hvis de ikke havde tilladelse fra Ministeriet til at forlade stedet, indtil Voldemorts genopstandelse i 1996. Der gjorde de oprør, forlod stedet og slog sig til Voldemort. På samme tid, tillod de 10 kendte Dødsgardister at forlade fængslet, for ligeledes at slå sig til deres herre.(FO 25) Azkaban fungerer stadig som fængsel, men uden Dementorerne.

Fanger

Antonin Dolohov
Fanget og dømt 1981. En af de 10 Dødsgardister der flygtede i januar 1996. Fanget og sendt tilbage til Azkaban juni 1996.

Augustus Rookwood
Fanget 1981, efter at være blevet afsløret af Igor Karkaroff. Dømt for at have været spion i Mysteriedepartementet for Voldemort. Var blandt de 10 Dødsgardister der flygtede i januar 1996. Fanget og sendt tilbage juni 1996.

Barty Ferm Junior
Fanget og sendt til Azkaban i 1981, for brug af Doloroso forbandelsen. Flygtet 1981, i sin mors skikkelse.

Bellatrix Black Lestrange
Fanget i 1981 for brug af Doloroso forbandelsen på Longbottom parret. Var en af de 10 Dødsgardister der flygtede i januar 1996.

Crabbe
Fanget i Mysteriedepartementet i juni 1996.

Crispin Cronk
Sendt til Azkaban af Ministeriet, for at holde sfinkser i sin baghave.

Igor Karkaroff
Fanget 1981 af Dunder, men løsladt efter 6 måneder pga. samarbejde med Ministeriet.

Jugson
Fanget under kampen i Mysteriedepartementet i juni 1996.

Lucius Malfoy
Fanget under kampen i Mysteriedepartementet i juni 1996.

Marvolo Barsk
Fanget og sendt til Azkaban 1944 for at overfalde ansatte ved Ministeriet. Han sad 6 måneder.

Morfin Barsk
Fanget 1944 for at forhekse Romeo Gåde og modsætte sig anholdelse. Sad 3 år. Efter sin hjemkomst var han indirekte impliceret i 3 Muggleres død. Det var i virkeligheden hans nevø, Romeo Gåde der havde dræbt sin far og dennes familie og plantet falske erindringer i Morfins erindring. Morfin døde i Azkaban, overbevist om sin egen skyld. (HP 17)

Mulciber
Fanget under kampen i Mysteriedepartementet i juni 1996.

Mundungus Fletcher
Fanget i marts 1997 for at udgive sig for Inferi under et indbrud.

Nott
Fanget under kampen i Mysteriedepartementet i juni 1996.

Rabastan Lestrange
Fanget i 1981 for brug af Doloroso forbandelsen på Longbottom parret. Var en af de 10 Dødsgardister der flygtede i januar 1996. Genindfanget juni 1996.

Rodolphus Lestrange
Fanget i 1981 for brug af Doloroso forbandelsen på Longbottom parret. Var en af de 10 Dødsgardister der flygtede i januar 1996. Genindfanget juni 1996.

Rubeus Hagrid
Fanget 1993 uden retssag og opholdt sig der et par uger.

Sirius Black
Fanget og sendt til Azkaban, november 1981. Flygtet juli 1993, ved at bruge sin Animagus form til at komme forbi vagterne. Dementorer har sværere ved at fornemme dyrs følelser, end menneskers.

Stan Stabejs
Fanget efteråret 1996, efter at have fortalt i en spøg at han var Dødsgardist. Han blev holdt uskyldigt fanget, for at Ministeriet kunne signalere til befolkningen at de gjorde noget ved problemerne med Dødsgardister.

Sturgis Podmore
Fanget i 1995. Sad 6 måneder for forsøg på indbrud i et forbudt område i Ministeriet For Magi.

Walden Macnair
Fanget under kampen i Mysteriedepartementet i juni 1996.

Wilkes
Fanget 1981. Død.


Lupus: "Fortet ligger ude på en lille ø, langt ude i havet. Men det er overflødigt med de tykker mure og vandet omkring dem, for Dementorerne holder fangerne indelukket i deres egne sind, så de er ude af stand til at tænke en eneste glad tanke. De fleste bliver sindsyge i løbet af få uger." (FFA 10)

Sirius Black: "De fleste bliver vanvittige derinde, og mange holder til sidst op med at spise. De mister lysten til at leve. Man vidste altid, når døden nærmede sig for en af fangerne, fordi Dementorerne kunne mærke det og blev ophidsede." (FP 27)



Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.