Horatio Schnobbevom


Født: Mellem 1881 og 1913
Død: Ukendt

Skuespiller: Jim Broadbent

Engelsk: Horace Slughorn

Horatio Schnobbevom er en troldmand, der mellem 1881 og 1913 blev født ind i den magtfulde fuldblodsfamilie Schnobbevom. Han gik på Slytherinkollegiet under sin tid på Hogwarts og excellerede især i Eliksir. Han blev lærer i Eliksir på omtrent samme tid, som Albus Dumbledore blev ansat som lærer i Forvandling.

Professor Schnobbevom var lærer i Eliksir og overhoved for Slytherin i over 50 år, før han gik på pension i 1981. Med Harry Potters hjælp overbeviste Albus Dumbledore ham om at vende tilbage i 1996 som Eliksirlærer. Han er mest kendt for at samle populære og succesfulde mennesker omkring sig i "Vommeklubben", en klub, hvor han samler de bedste elever og jævnligt inviterer dem til fest. Blandt andet er Harry Potter, Draco Malfoy, Ginny Weasley, Cormac McLaggen og Hermione Granger medlemmer af Vommeklubben. Han er god ven af Albus Dumbledore.

I 1995 bestemte Schnobbevom sig for at gå under jorden og flygtede fra det ene Muggler-hus til det andet. Her viste han blandt andet sit talent for at forvandle sig selv til en lænestol.

Navnet Horatio(eng:Horace) er navnet på en romersk poet, der var meget glad for mad. Hans efternavn, Schnobbevom, refererer formentlig til hans snobbede natur og store vom. På engelsk hedder han Horace Slughorn.

Schnobbevom underviste Voldemort under hans tid på skolen, og det var fra Schnobbevom, at Voldemort fik sin viden om Horcruxer og dermed opnåede udødelighed. Det er ikke noget, Schnobbevom er stolt af, og han ændrer derfor mindet for Harry Potter og Albus Dumbledore, da Harry Potter under indflydelse af Felix Felicis får mindet fra Schnobbevom.

Han bliver nævnt første gang i Harry Potter og Halvblodsprinsen, hvor Dumbledore sammen med Harry får ham til at blive lærer på Hogwarts igen.

Han underviser stadig på Hogwarts i 1997 og 1998 og deltager på Hogwarts' side i Den Anden Troldmandskrig(HP og Dødsregalierne)

Lucius Malfoy siger, at Schnobbevom var en god troldmand, da han var ung.(HP og Halvblodsprinsen)

Opdateret d. 1. maj 2014


Links:


Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.