Peverell Brødrene


Født: Start 1200-tallet
Død: Ukendt

Skuespiller: Ingen

Antioch, Cadmus og Ignotus er alle brødre, og bærer efternavnet Peverell. Familien Peverell var en gammel fuldblods slægt, som dog var en af de tidligste fuldblodsfamilier der uddøde. Dog har Peverell brødrene efterkommere, som kan spores tilbage til den gamle slægt.

De tre Peverell brødre, siges at være de tre brødre i Barden Beedles fortælling, ”Eventyret om de tre brødre”. Eventyret handlede om tre brødre, som kom til en flod der var for farlig at svømme over. Fordi de var magtfulde magikere, skaber de en bro, og passerer floden på den måde. Men brødrene blev stoppet af døden, som var skuffet, fordi han var blevet franarret tre sjæle. Døden skænkede de tre brødre en gave hver, for deres snedighed og visdom. Den ældste bror modtog en stav af hyld, med kerne af thestralhår. Denne stav skulle have kræfter, som ingen anden tryllestav ville kunne hamle op med. Den ville gøre sin ejer til sejrsherre i enhver duel.
Den anden bror modtog en sten, som var i stand til at vække de døde, og bringe dem tilbage til livet.
Den yngste bror modtog Dødens Usynlighedskappe, fordi han bad om et ting, der kunne få ham væk fra stedet, uden at døden ville kunne følge efter ham. Usynlighedskappen var i stand til at gøre personen under den, usynlig.

Disse tre objekter som døden skænkede brødrene, er senere blevet genkendt af eksperter på dette område. Nemlig Oldstaven, Usynlighedskappen og Genopstandelsesstenen, der også går under navnet Dødsregalierne. Er man i besiddelse af alle tre Regalier, kan man regne sig selv for herre over døden.

Antioch Peverell
Antioch Peverell var den ældste bror, og modtog ifølge ”Eventyret om de tre brødre” en trylle stav, der kunne besejre alle modstandere. Denne stav er også kendt under navnet Oldstaven, Skæbnestaven og Dødsstaven. Antioch var en mægtig troldmand ligesom sine brødre. Han beskrives i eventyret, som en rigtig kriger, men er dog Både dumdristig og egoistisk. Antioch døde, igen ifølge ”Eventyret om de tre brødre”, ved at have slået den troldmand som han yppede kiv med ihjel, drikke sig fuld og prale til alt og alle, med at han var i besiddelse af en uovervindelig tryllestav. Hvorefter han om natten, i dyb søvn, for stjålet Oldstaven og skåret halsen over.
Antioch slægtslinje uddøde højst sandsynligt med ham selv, da ingen efterkommere er at finde.

Cadmus Peverell
Cadmus Peverell var den mellemste bror, og modtog ifølge ”Eventyret om de tre brødre” en sten, der kunne kalde de døde tilbage til det levende. Stenen er også kendt under navnet Genopstandelsesstenen.
Cadmus var, ligesom sine to andre brødre, en mægtig troldmand. Han beskrives i eventyret, som en hovmodig mand der vil ydmyge døden. Cadmus skulle have været giftet sig med en pige, som han elskede højt. Men det skete aldrig, da pigen døde brat inden brylluppet.
Cadmus bruger stenen, ifølge ”Eventyret om de tre brødre”, til at bringe hende tilbage til de levendes verden. Men da hun ikke rigtig hører til der, lider hun. Adskillelsen mellem de to elskende, drev til sidst Cadmus til vanvid. Han slog sig selv ihjel, så han kunne være sammen hende i døden.
Familien Barsk er direkte efterkommere fra Cadmus Peverell, og desuden også direkte efterkommere efter Salazar Slytherin. Genopstandelsesstenen dukker igen op, hos Detlev Barsk, som er Romeo Gådes morfar. Den er nu monteret i en ring, og Detlev Barsk bruger den som et bevis på, at han har en ren fuldblods slægtslinje. Detlev dør dog efter at have afsonet 6 måneder i Azkaban, og hans søn, Morfin arvede ringen og dermed Genopstandelsesstenen, men den blev dog hurtigt stjålet af Romeo Gåde (Lord Voldemort), som lavede denne til en af sine Hocruxer. Senere ødelægger Dumbledore ringen med Gryffindors sværd, dog forbliver stenen intakt.
Efter Dumbledores død, lod han Harry Potter arve stenen, dog gemt inde i et Gyldent Lyn. Stenen frembringer tågede skikkelser af Harrys forældre, Lilly og James Potter, hans gudfar Sirius Black og Remus Lupus. Der alle er med til at indgyde ham mod, til at stå ansigt til ansigt med Voldemort.

Ignotus Peverell
Ignotus Peverell var den yngste bror, og modtog ifølge ”Eventyret om de tre brødre” dødens egen Usynlighedskappe. Kappen var i stand til at gøre de personer, eller den person der er under den, usynlige. Ignotus var ligesom sine storebrødre, en meget magtfuld troldmand. Han var ifølge eventyret den klogeste af de tre, men samtidig også den mest ydmyge. Ignotus er født den 12. juli 1214 i Godric-dalen og døde den 18. maj 1291. Han gravsten er at finde på kirkegården i Godric-dalen.
Ignotus levede et langt og godt liv, og ifølge ”Eventyret om de tre brødre”, fulgte han gladelig med døden da det blev hans tur. Usynlighedskappen lod han passere videre til sin søn, og skabte derved en tradition.
Ignotus Peverells slægtslinje kan spores ned til Potter familien via Usynlighedskappen. James Potter var var i besiddelse af kappen, og brugte den flittigt i sin skoletid på Hogwarts. Han lod Dumbledore undersøge, men nåede dog aldrig at få den tilbage, da han blev dræbt af Voldemort inden. Dumbledore lod Usynlighedskappen passere videre til Harry Potter, James Potters søn. Og den vil fortsat gå fra far til søn.

Albus Dumbledore havde en anden teori, om hvordan Antioch, Cadmus og Ignotus Peverell kom i besiddelse af Dødsregalierne. Han mente nemlig ikke, at døden skænkede dem de tre gaver. Men at de fremstillede dem selv. Dette understøttes af de magtfulde troldmænd, brødrene nu en gang var.

Opdateret d. 16. juni 2013


Links:


Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.