Fred og George Weasley


Født: 1. april 1978, Fred er 2 minutter ældre end George
Død: Fred: 2. maj 1998.. George: Ukendt

Skuespiller: James og Oliver Phelps

Fred og George er tvillinger og sønner af Molly og Arthur Weasley. De er nummer 4 og 5 i rækken, og har 4 brødre og 1 søster; Bill, Charlie, Percy, Ron og Ginny.

Fred og George er ballademagere, ikke blot derhjemme men også på Hogwarts. De er altid med hvor det sjove sker, og det har senere gjort dem til ”legender” på skolen. De har begge rødt hår og ligner hinanden som to dråber vand. Nogle gange har Molly og Arthur problemer med at kende forskel på dem, og det hænder også, at de bytter pladser. I bøgerne er de beskrevet som lavere end Ron og Percy, dog højere end deres mor samt bredere over skulderen. De har begge fregner, som sidder ens. De holder meget af, at være i centrum for al ballade og nyder også den opmærksomhed de får af deres tricks.

Fred og George starter på Hogwarts i 1989, hvor de begge bliver sat på Gryffindor, som også har huseret de ældre søskende og forældrene. På deres 2. skoleår kommer de på Quidditchholdet, begge som BAskere. De ejer begge en Cleansweep 5.

Deres bedsteven er Gryffindoren og Quidditchkommentatoren, Lee Jordan, som er samme årgang som dem.

Tilbage på deres 1. skoleår lavede de ballade og endte derfor på pedellen Filchs kontor. Her opdagede de en skuffe ved navn ”Konfiskeret/Risikoklasse A.” Tvillingerne kunne ikke modstå skuffen og lagde derefter en plan; George skulle smide en Stinkbombe, hvorefter Fred ville løbe ind og kigge i skuffen. I skuffen finder Fred Røverkortet, der er et kort, som viser hemmelige veje og personer på Hogwarts. Det er også Røverkortet, som de senere forære til Harry Potter i 1993, på hans 3. skoleår.

Fred er pigernes ven og især Angelina Johnson tog hans opmærksomhed. I 1994 invitere han derfor Angelina med til Juleballet, som bliver afholdt i anledning af Turneringen i Magisk Trekamp. Der er dog ikke blevet nævnt i bøgerne hvem George følges med til ballet.

U.G.L’er havde de ingen interesse i og de fik kun 3 hver på deres 5. skoleår. F.U.T eksamen interesserede dem heller ikke, og de fik heller aldrig taget den sidste eksamen, da de forlod Hogwarts i 1996 med et festfyrværkeri og en sump på femte sal i østfløjen. Eleverne er meget betagede af Fred og George, og taler i lang tid om deres særprægede afsked.

Molly er meget fortvivlet over deres valg af karriere og prøver at få dem overtalt til at søge ind i Ministeriet for Magi, dog uden held. Senere indrømmer hun, at de har et stort talent indenfor tricks, og ender med at blive en kende stolt af deres succes. Imens de stadig gik på deres 7. skoleår, købte de sig ind et sted i Diagonalstræde, hvor de havde store planer om deres forretning. Efter Hogwarts åbner de deres egen Spøg og Skæmt butik, som de giver navnet: ”Weasleys Tricks og Fiduser” (på engelsk; Weasleys' Wizard Wheezes). I butikken sælger de bla. Hovedløse Hatte, Dånedimser, TungeslAskerkarameller, Næseblodsnougat, Kanariekager, Forlængelige Øre, Falske Tryllestave, Skjoldhatte, Skjoldekapper, Skjoldhandsker, Dagdrømsfortryllelser, Skulkeslikposer, Spiselige Mørkets Tegn, Opmærksomhedsafløsere, Espresso-Mørke-Pulver, Selvblækforsynende Fjerpenne, Selv-Rettende Fjerpenne, Smart-Svarende Fjerpenne, Mini Pygmæpufler, Kærlighedseliksir, Farveløse Sumpe, Weasleys Vildeste Vindhængere samt mugglertrylletricks. Alle deres varer er noget, som de selv har lavet. Deres forretning stiger hurtigt i popularitet, da de åbnede butikken på det tidspunkt, hvor mørket havde samlet sig over den magiske verden. Derfor mangler troldmænd og hekse et godt grin til at muntre dem op.

I Harry Potter og De Vises Sten hører man første gang om Fred og George, da Harry Potter skal med Hogwarts Expressen. På Kings Cross Station hjælper de ham med at få hans kuffert på plads i kupeen. Her går det op for dem, hvem Harry er og løber derfor ud til deres mor, Ginny og Ron, hvor de fortæller om ham. Senere deltager de i Quidditchkampen, hvor Gryffindor skal spille imod Slytherin.

I Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer er de ikke nævnt særlig meget. Dog er det dem, som sammen med Ron tager den fortryllede Ford Anglia, og flyver til Ligustervænget for at redde Harry fra familien Dursley. Senere hjælper de Harry i en Quidditchkamp med at holde en løbsk Smasher væk, men får at vide af Harry, at de hellere skal koncentrere sig om spillet. Til sidst i bogen fortæller Ginny tvillingerne, at Percy har fået en kæreste, men siger til dem, at de ikke skal drille ham med det, og det lover de.

I Harry Potter og Fangen fra Azkaban spiller de ikke den store rolle i historien. Igen er de med i Quidditchkampene, og efter Harrys sammenstod med Dementorer kommer de på besøg hos ham i Hospitalsfløjen, sammen med Ron og Hermione. De fortæller ham hvordan kampen endte, og fortæller Harry, at de ville have taget et toilet med til ham som en opmuntring, men at dette ikke var muligt. Det er Fred og George, som giver Harry Røverkortet, og forsikre ham om, at han har mere brug for kortet end dem.

I Harry Potter og Flammernes Pokal er Fred og George med til at hente Harry på Ligustervænget sammen med Arthur og Ron. Fred ”kommer” til at tabe en tungeslAsker karamel, som Dudley spiser, hvorefter hans tunge bliver en meter lang. Da de er kommet hjem i Vindelhuset får Fred skældud af Arthur og Molly. Molly er træt af tvillingerne, da de har store planer om at åbne en Spøg og Skæmts butik når de er færdige med syvende år på Hogwarts. Molly har brændt mange af deres bestillingslister og ordresedler i sommerferien, da hun ikke synes, at sådan en forretning ikke er noget for dem.
Fred og George tager sammen med Arthur, Harry, Hermione, Ron og Ginny til Verdensmesterskaberne i Quidditch. Her prøver de at tage deres skulkeslik med, men Molly hidkalder dem, så de får dem ikke med sig af sted. De har fået sparet 37 Galleoner, 15 Sølvsegl og 3 Knut op, så de vædder med Ludo Ludoman at Irland vinder, men at Bulgariens Søger, Victor Krum fanger Lynet. Dette sker, men Ludo Ludoman snyder dem ved at betale med Dværgguld, som forsvinder efter et stykke tid. Da Mørkets Tegn bliver fremmanet på himmelen, flygter tvillingerne ind i den nærliggende skov sammen med Ginny, og herved kommer Ron, Hermione og Harry væk fra dem.
Tilbage på Hogwarts bruger Fred og George hele året på at skrive til Ludo Ludoman, om a få deres gevinst udleveret. Sidst i bogen får de svar på deres uglepost. I brevet har Ludo Ludoman skrevet til dem, at de ikke burde spille og nægter derfor at betale dem.
Da de er på Hogwarts finder de hurtigt ud af, at Turneringen i Magisk Trekamp bliver afholdt på skolen, og Fred og George vil rigtig gerne deltage. Så da Dumbledore fortæller eleverne, at ingen under 17 år kan deltage, finder de straks på en plan. Sammen med Lee Jordan brygger de en Ældnings-eliksir og prøver derved, at snyde sig igennem alderslinien for Flammernes Pokal. Denne plan slår dog fejl, og de ender i stedet med et langt fuldskæg hver, noget flottere end frk. Fawcett fra Ravenclaw og hr. Summers fra Hufflepuff, siger Dumbledore. Da juleballet står for Døren, invitere Fred Angelina Johnson. Vi hører dog ikke om George invitere nogen. De bruger også denne lejlighed til, at spørge Ludo Ludoman om deres gevinst, men igen uden held.
På hjemturen i Hogwartsekspressen fortæller de Ron, Harry og Hermione hvem det er de har sendt uglepost til igennem året. Harry finder på den måde grunden til, at Ludo Ludoman så gerne ville hjælpe ham igennem Turneringen i Magisk Trekamp. Det ender med, at Harry forærer sine 1000 Galleoner i gevinst, til Fred og George og siger, at han til tider mere har brug for et godt grin end pengene, og han vil derfor gerne have, at de kommer i gang med deres Spøg og skæmts butik.

I Harry Potter og Fønixordenen er Fred og George i Fønixordenens hovedkvarter, da Harry ankommer. De er nu blevet 17 år, og har derfor lov til, at udøve magi frit. De spektral transferere sig op til Harry, og påpeger overfor ham, ikke at nævne Percys navn i deres forældres nærvær, da Percy har haft et stort skænderi med Arthur.
I perioden der går i hovedkvarteret får de lov til, at høre hvad Fønixordenen går ud på, dog uden at Sirius går for meget i dybden med det. Om dagen hjælper de Molly med at gøre rent, blandt andet at fjerne Doxy’er. Harry ser her, at de putter Doxy’erne i deres lommer, hvorefter de forklare ham, at de skal bruge giften til at eksperimentere med i deres skulkeslik. Fred og George forhandler også med Mundungus Fletcher om nogle frø af en Giftig Tantacula, som de også skal bruge til at eksperimentere med i deres skulkeslik.
Da Ron får uglepost fra Hogwarts hvori der står, at han er blevet vejleder, driller tvillingerne ham med det.
Fred og George går ikke op i deres F.U.T eksamen, derfor bruger de deres sidste år på at få testpersoner til at prøve deres skulkeslik, som Fred siger: ”Vi vil bruge tiden på en markedsundersøgelse for at finde ud af, hvad Hogwarts’ elever helt nøjagtigt forventer af en Spøg & Skæmts butik, og så vil vi evaluere resultatet af vores undersøgelse grundigt, før vi begynder at producere de ting, der efterspørges.”
Da Harry starter en ”illegal” Forsvar mod Mørkets Kræfter forsvarsgruppe, er tvillingerne straks på dubberne. De vil gerne lære bedre at kunne forsvare sig, så de møder op i Det Glade Vildsvin. De tilmelder sig i forsvarsgruppen, og Fred kommer med forslaget, at klubben skal hedde ”Forening mod Ministeriet for Latterlig Magi,” men det bliver dog Ginnys forslag, nemlig Dumbledores Armé (DA), som bliver valgt.
Ved juletid drømmer Harry, at Arthur Weasley bliver angrebet af en slange. Fred og George bliver sammen med Ginny hentet af professor McGonagall, hvor de heraf bliver bragt hen til Dumbledores kontor. Dumbledore sender Weasley-børnene, samt Harry, af sted til Hovedkvarteret. Da de ankommer ønsker Fred, George, Ron og Ginny straks, at tage til Skt. Mungos for at besøge deres far, men Sirius lader dem ikke gå, han forklarer dem, at de ikke kan komme anfægtende før deres mor, da dette ville sætte hele Fønixordenen i fare. Sirius forklarer dem yderligere, at det er derfor de er for unge til at være i Ordenen, da der er visse ting, der er værd at dø for. De er alle meget kede af det over deres fars tilstand, og Fred og George sætter sig ved siden af Ginny. De trøster hende, mens alle venter i spænding på at høre om Arthur klarer sig. Molly sender besked om, at han blev fundet i tide, hvorefter hun selv ankommer til Hovedkvarteret. De får lov til at besøge deres far på hospitalet. Her spørger de hvad der skete, men Molly vrisser til dem, at de skal tie stille.
Da de alle er tilbage på Hogwarts, begynder Freds og Georges had til Dolora Nidkjær, at stige. Hun har nu overtaget Dumbledores plads som Rektor, og hun har forbudt alle former for sjov på skolen. Derfor beslutter Fred og George, at de vil sætte et stort festfyrværkeri i gang, Både for at give Nidkjær en lærerstreg, men også for at hjælpe Harry med at komme i kontakt med Sirius. Tvillingerne lægger også en bærbar sump fra sig, og bliver senere fanget af Inkvisitionspatruljen, men det forhindre dem ikke i, at hidkalde deres Koste og forlade Hogwarts i overvågning af alle lærer og elever. Men inden de tager afsked med vennerne gør de reklame for deres lokaler i Diagonalstræde 93, hvor deres butik, kaldet Weasleys Tricks og Fiduser (engelsk, Weasleys’ Wizarding Wheezes), åbner.
I en rum tid efter deres exit bliver der heftigt snakket om den måde, drengene forlod skolen på. Alle snakker om, at ”lave en Weasley.” Altså tage sin kost og flyve væk fra Hogwarts.
I slutningen af bogen venter Fred og George på Kings Cross station for at møde Ron, Hermione og Harry. Harry bemærker, at de har iført sig fine drageskindsjakker, hvorefter de fortæller, at forretningen går strygende.

I Harry Potter og Halvblodsprinsen besøger Ginny, Ron, Molly, Arthur, Harry og Hermione Weasleys Tricks og Fiduser. Hermione siger, at det er virkelig avanceret magi, som nogle af deres varer indeholder, hvorefter tvillingerne siger tak for den fine kompliment. Harry skal ikke betale, han må tage lige hvad han har lyst til, fortæller Fred og George ham. De vil aldrig glemme, at det var Harry, der gav dem deres startkapital. Der er stor efterspørgsel på deres nye produkter, som er basale Skjoldhatte, Skjoldkapper og Skjoldhandsker; de vil beskytte én mod de mindre besværgelser. De har fået en kvindelig assistent i butikken, som hedder Verity, og Harry synes det er underligt, at hun kalder Fred og George for hr. Weasley og hr. Weasley.
Ved juletid kommer Fred og George hjem. Vi læser her, at de i julegave giver deres mor en midnatsblå heksehat med stjerneformede diamanter, samt en guldhalskæde. Percy kommer også på besøg, og Fred og George får et udtryksløst blik i øjnene, da de aldrig har tilgivet deres bror for ikke at tro på, at Lord Voldemort er vendt tilbage.
Senere da det bliver Rons fødselsdag besøger de ham på Hogwarts, det blev dog ikke på den måde de havde ønsket at give ham gaven på, for Ron er blevet forgiftet og ligger på Hospitalsfløjen.
Sidst i bogen ankommer de igen på Hogwarts, da de har hørt om Dumbledores død og de skal naturligvis med til begravelsen.

I Harry Potter og Dødsregalierne er Fred og George blevet medlemmer af Fønixordenen, og tager sammen med 11 andre til familien Dursleys hus, for at eskortere Harry i sikkerhed, så snart den beskyttende mur om Harry bliver brudt.
Der skal laves 6 falske Harry’er, ved hjælp af Polyjuiceeliksiren, så de bliver lokkemad for Dødsgardisterne. Både Fred og George bliver til Harry. Fred skal flyve sammen med Arthur Weasley, og George skal flyve med Remus Lupus, i hver sin retning. Men planen slår fejl, da Dødsgardisterne er klar over, at det er den aften, at Harry skal eskorteres. George bliver såret og hans ene øre bliver revet af, af besværgelsen Sectumsempra. De finder ud af, at det var Snapes værk, da hans hætte faldt af, så hans ansigt blev afsløret. George laver grin med det og spørger hvorfor Ron og Bill ikke sidder ved hans sygeleje, men de er endnu ikke kommet tilbage. Molly er meget ked af det, men George tager det i stiv arm og siger, at nu kan Molly endelig se forskel på ham og Fred.
Til Harrys 17 års fødselsdag, giver Fred og George ham en masse sager fra deres butik.
Og til Bill og Fleurs bryllup taler de ikke rosende om deres ”tante” Muriel, og kalder hende en gammel krage. De siger, at de satte mere pris på deres onkel Bilius, da han var sjov til fester.
Da Weasley-familien anses for at være blodforrædere, kan Fred og George umuligt vende tilbage til arbejdet i deres butik, uden at de bliver pågrebet. Så de vælger i en periode, at lave en ugle-postordre service, fra deres ”tante” Muriels hjem.
Sammen med Lee Jordan, Kingo Sjækelbolt og Remus Lupus lavet de et radioprogram, kaldet Pottervagten, som er en kodet radiostatioen, så ”uvedkommende,” som Dødsgardisterne, ikke kan finde programmet. Her er Fred kendt som Kårde og George som Gnaver.
Da slaget finder sted på Hogwarts er Fred og George blandt de første, som at ankommer sammen med Ginny. De føler skyld over at have gjort det, da der er en farlig ballade mellem Molly og Ginny. Pludselig kommer Percy også farende. Fred kalder ham for ”en ministerielakaj, en familieforræder og en magtsyg skrankepave.” Percy giver ham ret og det resulterer i, at de endelig bliver genforenet.
Der er samling i Storsalen, og Fred og George siger, at de skal tage sig af de hemmelige passager, så ingen uvedkommende kommer igennem dér.
De kæmper bravt, Fred kæmper sammen med Percy på et tidspunkt. De er oppe imod Ministeren for Magi, Thicknesse. Fred er overrAsket over, at Percy kan spøge med, at han siger op.
Luften eksplodere omkring dem, og en hel mur af slottet er blevet sprængt. Harry, Ron, Hermione, Fred og Percy bliver ramt. Muren er skyld i, at Fred dør. Han havde dog stadig sit sidste smil på læben, fra Percys ”vittighed.”
Percy er fuldstændig knust, da han opdager, at Fred er død ved sin side. George og Ron har det lige sådan. Harry hjælper Percy med, at ligge Fred ind i en niche.
George kæmper videre sammen med Lee Jordan, og de gør det af med dødsgardisten Yaxley. George kommer uskadt igennem kampen.

Ifølge J. K. Rowling har hun altid vidst, at Fred ikke ville overleve i bogen, men hun har aldrig rigtig vidst hvorfor, at lige netop han måtte lade livet. J. K. R har også fortalt, at George aldrig rigtig kommer sig efter Freds død.
Georges første søn bliver derfor opkaldt efter Fred. George gifter sig nemlig med Angelina Johnson og de får tvillingerne Roxanne og Fred II.
George fortsætter sit arbejde i Weasleys Tricks og Fiduser, og butikken går strygende. Ron ”overtager” Freds plads, men forlader dog butikken efter et stykke tid for at blive Auror.


Opdateret d. 24. august 2011


Links:


Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.