Kendra Dumbledore


Født: ca. 1851
Død: Sommeren, 1889

Skuespiller: Ukendt


Korte fakta



Fulde navn » Kendra Dumbledore



Fødselsdag » Ukendt



Blodstatus » Muggler



Civilstatus » Gift med Percival Dumbledore



Tryllestav » Ukendt



Navnebetydning » Kendra kommer fra angelsaksisk og kan oversættes som ”Forståelse eller viden”






Kendra, som var mor til Albus, Aberforth og Adriana Dumbledore og kone til Percival Dumbledore, havde kulsort hår, som ofte var sat op i en høj knold, markante kindben og en lige næse. Hendes udseende siges at minde meget om Native Americans.



Det vides ikke hundrede procent, hvilke personlige træk Kendra har haft, men det siges, at hun var meget optaget af social rang, hvor hun sigtede efter at stige. Af denne grund hemmelighedsgjorde hun sin egen blodstatus, og var generelt yderst formel og fin på den. Dette var også træk, hun lærte sine tre børn, for kun på den måde kunne deres familie stige i den sociale rangorden.



Det vides dog ikke, om dette er træk hun først og fremmest udvikler, efter datteren Adriana blev overfaldet af en muggler, efter at have set hende bruge magi. Grundet dette flyttede familien Dumbledore til Godric dalen, mens Kendras mand, Percival, fik en dom i Azkaban efter at have taget hævn på muggleren, der angreb Adriana. Efter angrebet isolerede Kendra sin datter fra omverdenen nede i kælderen, og en større og større kløft voksede mellem disse to. Til sidst kunne kun Aberforth få Adriana til at indtage føde. Kendra havde samtidig formentlig heller ikke den store kontakt med sine sønner, eftersom de gik på Hogwarts på daværende tidspunkt, dog vides det at hun læste Barden Beedles Eventyr op for Albus Dumbledore, hvilket betyder at hun forsøgte at være der for i hvert fald ham. Aberforth nævner desuden, at hemmeligheder og løgne er noget, de har lært fra hende.



Kendra døde i en alder af 48 år, efter hendes mentalt forstyrrede datter, Adriana, havde svært ved at kontrollere sine magiske evner, og forårsagede en eksplosion, der dræbte Kendra. Efter Kendras død overtog Albus myndigheden over den fjortenårige pige, til Aberforths store skuffelse. Senere døde Adriana under en duel mellem Albus, Aberforth og Gellert Grindelwald.



 



Vi hører om Kendra Dumbledore i Harry Potter og Dødsregalierne:



Første gang vi hører om hende er hvor Albus Dumbledore formentlig skulle have fået en ugle, hvori der stod skrevet om Kendras død, lige efter han dimitterede fra Hogwarts. Derefter tog han tilbage for at passe på hende, mens Aberforth fortsat gik på Hogwarts.



Anden gang er senere, hvor vi får hele historien om, hvordan hun døde i sin datters eksplosion. Her røber Albus også, at det i virkeligheden var hende og den resterende familie, han så i Drømmespejlet i Harry Potter og De Vises Sten.  



 



Referencer:



Harry Potter og Dødsregalierne (kapitel 18 og 28).



 


Sidst opdateret den 6. februar 2016


Links:


Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.