Kingo Sjækelbolt


Født: Før 1973
Død: Ukendt

Skuespiller: George Harris

Kingo Sjækelbolt er en fuldblodstroldmand fra enten England eller Irland, der arbejdede som auror i det britiske Ministerie for Magi.
Han er høj, mørk i huden og skaldet. Han er beskrevet som bredskuldret. Kingos stemme er beskrevet som dyb og rolig. I det ene øre har en gulDørering, og han er en af de få troldmænd, der er i stand til at iklæde sig i rigtigt mugglertøj.
Kingo Sjækelbolt er rolig og kontrolleret, men bestemt. Han er tilsyneladende en god menneskekender og går ikke op i en persons alder, men derimod hans viden om deres karakter og personlighed. Det ses blandt andet ved at Kingo lod Harry Potter blive auror i en alder af 17 år og han stolede på Fred og George Weasley med hensyn til beskyttelse af Hogwarts hemmelige passager under Slaget På Hogwarts. Kingo er nobel og tror på det bedste i Både magikere og mugglere. Han var desuden modig nok til at sige Lord Voldemorts sande navn, selvom han fik en gruppe dødsgardister på nakken.

Det er ukendt hvornår Kingo startede på Hogwarts og hvilket kollegium han har gået på, men han menes at have gået der omtrent samme tid som James Potter, hvor han kendte ham. Efter Hogwarts fik Kingo arbejde som en højtdedikeret auror hos det britiske ministerium for magi. Han stod i spidsen for jagten af Sirius Black, men da rygterne om Lord Voldemorts tilbagevendelse kom frem, arbejdede han for Fønixordenen. Han og Nymphadora Tonks arbejdede begge to som spioner bag ministeriets mure.
Med hensyn til jagten på Sirius Black, fodrede Kingo ministeriet med falske informationer om, hvor han kunne opholde sig.
Kingo Sjækelbolt meldte sig i 1995(HP5) som en af dem, der skulle fragte Harry Potter sikkert til Grumsted Plads nr. 12 i London, som var Fønixordenens hovedkvarter. Kingo var ofte til middag i hovedkvarteret. Han var på arbejde den dag, Harry Potter havde sin høring, for at opretholde sin spionpost og for hans leder, Rufus Scrimgeour ikke skulle stille spørgsmål.
1996(HP5) var Kingo Sjækelbolt en af de aurorer, der skulle følge Cornelius Fudge på hans besøg hos Albus Dumbledore på Hogwarts skole, efter Dolora Nidkjærs opdagelse af Dumbledores Armé.
Mens ingen så det, kastede Kingo en glemselsbesværgelse på vidnet, Marietta Edgecombe, så hun ikke afslørede flere hemmeligheder om Dumbledores Armé.
I midten af 1996(HP5) var Kingo Sjækelbolt en af de aurorer, der tog til Mysteriedepartementet for at redde Harry Potter og hans venner fra nogle dødsgardister. I starten af kampen så man ham kæmpe mod to dødsgardister og senere var han mod Augustus Rookwood. Efter Bellatrix Lestrange havde dræbt Sirius Black, kæmpede Kingo mod hende. Under kampen blev han skadet og gav et hyl fra sig, samt faldt til jorden, men hans skader var ikke varige.

Da det var offentligt at Lord Voldemort var vendt tilbage, blev Kingos gamle aurorchef Minister for Magi. Mugglernes juniorminister blev forhekset med imperiusbesværgelsen, så derfor blev det besluttet, premiereministeren skulle have en magisk livvagt. Kingo Sjækelbolt blev valgt dertil. Han iklædte sig som muggler og premiereministeren vidste ikke, han var troldmand. Ministeren udtalte blandt andet at Kingo var i stand til at lave dobbelt så meget arbejde som andre og var rigtig dygtig.
Kingo Sjækelbolt deltog i Albus Dumbledores begravelse.
Kingo Sjækelbolt var med i Harry Potters overflyttelse fra Ligustervænget i 1997(HP7). Han var valgt til at tale med Dursley-familien, grundet hans evne til at klæde sig som mugglere og opføre sig som en. Man mente derfor han var den bedste til at overtale dem til at gå under Fønixordenens beskyttelse.
Kingo var en af de syv beskyttere, så han fløj på en thestral med Hermione Granger, der havde indtaget polyjuiceeliksiren for at ligne Harry, ligesom Ronald Weasley, Fred Weasley, George Weasley, Fleur Delacour og Mundungus Fletcher. Han og Hermione dukkede uskadte op ved Vindelhuset.

Den 1. august 1997(HP7) var faldt ministeriet til Lord Voldemort. Samme dag holdte Fleur Delacour og Bill Weasley deres bryllup. Under brylluppet dukkede Kingos los-patronus frem og fortalte at Scrimgeour var død og at dødsgardisterne var på vej.
Kingo arbejdede videre i ministeriet efter det var faldet, men var nødt til at flygte efter at have brudt tabuet og sagt Lord Voldemorts navn, hvilket gav ham en gruppe dødsgardister på nakken. Han gemte sig, men formåede alligevel at medvirke i radioprogrammet Pottervagten, under aliaset Royal.

Kingo Sjækelbolt deltog i Slaget På Hogwarts. Han dukkede op gennem portalen fra Det Glade Vildsvin til Fornøddenhedsrummet. I Storsalen talte han med Minerva McGonagall om, hvad der var klogest at gøre. Han, Arthur Weasley og Remus Lupus ledte hver deres gruppe kæmpere rundt på slottet, for at bekæmpe fjenden.
Senere henne i kampen, duellerede Kingo sammen med Minerva McGonagall og Horatio Schnobbevom mod selveste Lord Voldemort.
Efter kampen på Hogwarts, blev Kingo Sjækelbolt minister for magi. Han forbød dementorer som vagter i Azkaban og sørgede for, ministeriet ikke brugte dem. Kingo ansatte Harry Potter som aurorchef og Percy Weasley fik en højtdedikeret stilling. Han revolutionerede ministeriet måde at virke på.

Opdateret 02. juli 2016.


Links:


Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.