Augustus Rookwood


Født: Ukendt
Død: Ukendt

Skuespiller: Ukendt

Augustus Rookwood var en troldmand og dødsgardist for Lord Voldemort. Han var spion ved Adelingen for Mysterier i Ministeriet for Magi ved Den Første Troldmandskrig. I begyndelsen af sin tid ved Ministeriet for Magi arbejdede han i Adelingen for Mysterier uden at være dødsgardist. Det blev han senere hen. Han havde netværker indenfor og udenfor Ministeriets murer. Om personerne var klar over, at de blev brugt for information af Rookwood er ukendt.

Ludo Bagman gav Rookwood information, nok uvidende om Rookwoods hensigter, siden Rookwood havde en ministeriel post før Bagman. Bagman Afslører under et forhør, at Rookwood var venner med hans far og kalder ham:”Gamle Rookwood.” Det siges, at Rookwood var uadvendt og venlig i sine år som spion i Afdelingen for Mysterier, hvilket er et typisk træk for dødsgardisterne, der brugte det som dække.

I 1981-82 bliver han nævnt under en afhøring af Igor Karkaroff, hvor han derefter bliver arresteret og bragt til Azkaban. Det lykkes ham at flygte i 1996 ved et masse-udbrud, hvor han endnu engang arbejder som dødsgardist. Han var ansvarlig for at få Voldemort på sporet igen og spillede en vigtig rolle i forhold til missionen, hvor profetien, der omhandler Lord Voldemort og Harry Potter skulle stjæles. Hans erfaring for sin tid hos Afdelingen for Mysterier gjorde ham godt i forhold til den mission.

Efter flere mislykkede forsøg på at stjæle profetien, lokker Voldemort Harry til Afdelingen for Mysterier ved at sende billeder, hvor han torturerer Harrys gudfar, Sirius Black. Rookwood var en af de tolv dødsgardister, der deltog i bagholdsangrebet på Harry og hans venner. Han var den eneste, der ikke kæmpede direkte mod et af de seks medlemmer fra Fønixordenen. Rookwoods opholdssteder under kampen er ukendte. Vi ved, at han tilsyneladende var uskadt og kastede Dræberforbandelsen mod Kingo Sjækelbolt. Det formodes, at Rookwood blev arresteret ligesom de andre, borset fra Bellatrix Lestrange. Han var dog undsluppet fra Azkaban året efter.

Under Slaget om Hogwarts i 1998 jagtede Percy Weasley Rookwood, fordi han angreb nogle andre elever, der evakuerede skolen. Senere i kampen blev han bedøvet af Aberforth Dumbledore. Det er ukendt hvad der skete med ham efter Voldemorts endelige fald, men hvis han overlevede, blev han højst sandsynligt sendt til Azkaban.

Der er lidt tvivl om hans blodstatus, men vi ved med sikkerhed, at han enten er fuldblods eller halvblods. Hans patronus er ukendt.

Vi møder ham i Harry Potter og Flammernes Pokal, hvor Harry ser ham i sin drøm, hvor Rookwood snakker med Voldemort.

Vi møder ham i Harry Potter og Fønixordenen, hvor Rookwood er medvirkende i kampen om profetien mellem dødsgardisterne og Harry og hans venner.

Vi møder ham i Harry Potter og Dødsregalerne, hvor han deltager i Slaget om Hogwarts ved at angribe nogle elever, der forsøger at evakuere skolen.


Links:


Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.