Aggressive kikkerter


Aggressive kikkerter

En aggressiv kikkert ligner en ganske normal kikkert. Men det er det ikke. Langt fra. Og personligt vil jeg råde dig fra nogensinde at kigge ind i en aggressiv kikkert, da denne vil elske at give dig et blåt øje, der ikke går væk medmindre man påsmører det med den rigtige slags salve.
Ja, dette lyder garanteret meget fristende, og kikkerten er da også den oplagte spøg. Derfor kan det umuligt komme som en overrAskelse, at den er blevet opfundet af de to kære Weasleybrødre, Fred og George. Den kom dog aldrig til salg i brødrenes spøg og skæmt-butik, Weasleys Tricks og Fiduser.

Man støder første og eneste gang på en aggressiv kikkert i Harry Potter og Halvblodsprinsen (Kp. 5), hvor Hermione Granger er den heldige vinder af et blåt øje. Hændelsen beskrives med, at Hermione tager kikkerten op, og ved et tilfælde kommer til at klemme lidt om den. Derefter lyder der et højt knald, og Hermione forsvinder helt bag en sortrøgsky. Da røgskyen igen er forsvundet sidder hun med et mørkeblåt øje, mens en lille knyttet næve dingler ud af kikkertens ene ende, og uanset hvad Molly Weasley gør for at få det til at forsvinde, hjælper det ikke. Det er først da de to opfindere ser på øjet, at de finder en gullig salve frem, som ville få mærket til at forsvinde helt efter en times tid.

Ændret d. 16-03-2014



Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.