Hogwarts ekspressen


Producent: Jernbanearbejdere fra Mugglernes verden og Ministeriet for Magi
Produktionsår: Før 1849
Anvendelse: Transport af studerende på Hogwarts

Hogwarts ekspressen er et tog der kører mellem London og Hogsmeade. Det har sin afgang fra King’s Cross Station på Platform 9 3/4 og kører uden stop til Hogsmeade Station. Dets funktion er stort set kun planlagt til at transportere elever af Hogwarts skole, hvilket er grunden til at ekspressen ikke har et fast antal afgange i løbet af et år. Mindst seks gange om året, har den en afgang mellem Hogsmeade og London, men der kan sættes flere afgange ind, hvis der er behov for det. Skolestart og skoleafslutning er selvfølgelig dem hvor toget er proppet, men det har også afgang når Hogwarts’ elever skal på juleferie eller påskeferie. I disse ferier har de dog lov til at blive, så det er forskelligt hvor mange der skal med toget.
I forhold til Storbritanniens nationale togsystem, er Hogwarts ekspressen et stort rødt 4-6-0 damptog. Det kørte i sin tid på damp, da det var bygget af Mugglere, men i dag kører det ved hjælp af magi.

Et sted mellem 1819 og 1849 tog Ottaline Gambol ind til Ministeriet for Magi og lavede en forespørgsel på at få løst et meget gammelt problem, som var hvordan man skulle transportere hundredevis af elever til og fra Hogwarts hvert skoleår, uden at fange Mugglernes opmærksomhed. Ministeren så muligheden for at bruge Mugglernes teknologi med et tog, som var et sikkert og behageligt alternativ til TransitNøgler.
For at det skulle komme til at fungere, måtte Ministeriet for Magi udføre 167 hukommelsesbesværgelser, samt den største slørings besværgelse man nogensinde havde set i Storbritannien.
Dagen efter, vågnede beboere i Hogsmeade op, til en togstation og et rødt skinnende tog. De havde hidtil ikke haft en togstation, men på kort tid var det hele kommet op, med hjælp fra jernbanearbejdere fra Crewe, som var Mugglere.
Fuldblodsfamilierne var imod at bruge et Mugglerbygget transportmiddel, indtil at Ministeriet for Magi fastgjorde at eleverne enten ville ankomme med toget eller slet ikke komme til Hogwarts overhovedet. Det var altså nu et krav at man som elev på Hogwarts var tvunget til at ankomme med toget, hvis man ville gå der.


Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.