Dyndfolket


Dyndfolk er nogle væsener som der bor under vandoverfladen, oftest på bunden af ferskvandssøer som Hogwarts’ sø, sammen med andre væsener som kæmpeblæksprutten. I søen er der også malet et billede på en klippe. Det forestiller nogle Dyndfolk der bærer spyd og jager kæmpeblæksprutten.
De lever i flokke og bor i landsbyer, der ligner de forstæder som findes oppe på land. Deres huse er nogle primitive huler som er bygget af sten, der er dækket af alger. I midten af landsbyen er der en udhugget statue som forestiller en dyndkonge. På en måde har de udviklet deres helt egen kultur på grund af deres intelligens.

Dyndfolkene er nogle yderst følsomme væsener. De kan nemlig kun trække vejret over vand i en begrænset mængde af tid, hvilket et en stor ulempe for dem. Det gør det meget svært for dem at kunne forlade den sø de bor i og derfor kan de næsten aldrig flytte. Over vandet lyder deres stemmer også som en række ubehagelige skrig, men under vandet lyder det derimod som en vidunderlig sang. De elsker nemlig musik og derfor også at synge. Dyndfolkene elsker musik og derfor synger de også ofte. Over vandoverfladen lyder deres sang dog som en række ubehagelige skrig, men under vandet lyder det som en helt vidunderlig sang. Det får man at vide i Harry Potter og Flammernes Pokal, da han skal løse det gyldne ægs gåde.

Faktisk så lever de næsten helt som man gør oppe på land, bortset fra at de selvfølgelig bor under vandet. De bor i små og store samfund, har deres eget sprog og har Grindylower som deres kæledyr. Samfundet på bunden af Hogwarts’ sø er ledet af Merchieftainess Murcus.

Dyndfolkene kan stort set findes i alle ferskvands søer og have verdenen over, men de stammer oprindeligt fra Grækenland, hvor de er blevet beskrevet som nogle smukke væsener af Mugglerne. I England og Irland og de derimod ikke beskrevet som særlige yndige, men i stedet for skræmmende og uhyggelige at se på.
Dyndfolkenes udseende varierer lidt ligesom mennesker, men alligevel har de alle sammen nogle fællestræk: Deres hud er grøn-grå hud og de har noget langt grønt hår, der har samme farve som tang. Deres øjne er gule, og deres tænder er meget skarpe. Rundt om halsen har de kraftige reb, som er pyntet med perler og sten, da det også er vigtigt for dem at følge moden. Deres haler er kraftige og sølvskinnende. Selvom de er havfolk har de stadig hænder med svømmehud imellem fingrene. I hænderne bæger det ofte treforke, som udelukkende bruges til beskyttelse.

Der findes også andre former for Dyndfolk, som Sirener, Selkies, eller Merrows , som lever overalt i verdens søer og have. I Overnaturlige Dyr og Deres Ynglesteder bliver det fortalt, at Sirenerne i den græske mytologi var nogle havfruelignende væsener. De sang for sømænd og forbipasserende og lokkede dem ud i stor fare med deres smukke stemmer.Harry Potter møder også disse farer under Trekampsturneringen, da han dykker ned for at besøge Dyndfolket.
Et andet sagn lyder på at den franske adel stammer fra en havfrue ved navn Melusina.
På vejledernes badeværelse findes der også et mosaikvindue, hvor der er lavet en havfrue af farvet glas. Det er også i vejledernes badeværelse at Harry Potter opdager det gyldne ægs budskab ved at åbne ægget under vandet og høre den smukke sang, hvorimod det oppe over land lød fuldstændigt forfærdeligt.

Under den magiske trekamp møder vi Dyndfolkene i anden runde. Deltagerne skal nemlig svømme ned til havets bund og hente deres gidsel, hvilket Dyndfolkene sørger for at det foregår uden snyd. Der bryder Harry dog reglerne, ved at tage to gidsler med op af søen, Ron Weasley, hans eget gidsel og Gabrielle Delacour, Fleurs gidsel. Det gør så også at Harry bliver truet af Dyndfolkene med deres spyd. Da han trækker sin tryllestav bliver de dog bange og svømmer væk igen.
Dyndfolkene ligger i kategori XXXX, som er den anden højeste kategori. Det er udelukkende på grund af, at de skal have en respektabel behandling, da de ikke skal betegnes som dyr, ligesom så mange andre af de magiske væsener.
Det kan også være grunden til at Dyndfolkene ikke er repræsenteret på statuen med magiske væsener i Ministeriet for Magi, selvom det alligevel er et mysterium, hvorfor de ikke er der.

Albus Dumbledore siges at kunne tale Dyndsprog, så derfor fortæller han reglerne til Dyndfolket inden anden udfordring i Den Magiske Trekamp.

I Harry Potter og Flammernes Pokal møder vi Dyndfolkene for første gang. De sørger for at turneringsdeltagerne kun tager deres eget gidsel med op af søen.

I Harry Potter og Halvblodsprinsen møder vi også dyndfolkene. De sørger ligeledes over troldmandens død og møder derfor op til hans begravelse.

Opdateret d. 24. november 2013

Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.