Basilisk


Basilisken er også kendt som Slangernes Konge. Basilisken er klassificeret til XXXXX, hvilket vil sige at den er kendt for at dræbe og den er umulig at tæmme. Herpo den Fæle er den første troldmand der avlede dette væsen. Han opdagede efter mange eksperimenter, at hvis et hønse æg klækkede under en tudse, ville det producere en gigantisk slange med mægtige, farlige kræfter. Basilisken kan blive helt op til 15 meter lang. Den er grøn med gule øjne. Kigger man direkte i Basiliskens øjne, dør man på stedet. Kigger man den i øjnene igennem noget andet, for eksempel en genspejling i vand eller et kamera, bliver man forstenet. Mandlige Basilisker har en skarlagensrød fjerdusk på toppen af dens hovede. Basiliskens hugtænder er dødeligt giftige. De spiser alle slags pattedyr, fugle og endda andre krybdyr. Bliver dyret fodret ordentligt, kan det blive meget gammelt. Herpo den Fæle’s Basilisk siges at have levet i op til 900 år. At avle Basillisker har været ulovligt lige siden middelalderen, men hvis der kommer nogle for at tjekke dig fx. ministeriet, er det eneste du behøver at gøre blot, at fjerne ægget fra tudsen og sætte det tilbage når dem fra ministeriet er gået igen. Basilliskerne er enormt farlige og man kan på ingen måde kontrollere dem, medmindre man er slangehvisker. Romeo Gåde Jr. der er bedst kendt som Lord Voldemort, kontrollerede en Basilisk i Hemmelighedernes Kammer.


I Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, Kapitel 16, læser Harry og Ron om Basilisken fra en side, de tager fra den forstenede Hermione’s hånd.

I Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, Kapitel 17, kæmper Harry Potter mod Basilisken i Hemmelighederns Kammer.

I Harry Potter og Flammernes Pokal, Kapitel 17, hvor Igor Karkaroff snakker med Alastor Moody om, at Alastor mistænke at have modtaget et Basilisk æg i fødselsdagsgave og derfor smadrede gaven, hvorefter han indså at det ikke var et æg alligevel.

Opdateret d. 12. februar 2014

Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.