Inferius (flertal: Inferi)


Inferius er en afledning af det latinske ord ”inferior”, hvilket betyder ”lavere; under” med en tydelig hentydning til et væsen lavere end mennesker, da disse frygtindgydende væsner hverken har egen vilje eller tankekraft. Inferi, som er flertal af inferius, er dog taget af det latinske ord for ”underverdenen”, som hentyder til væsnernes skabelse.

En Inferius er produktet af en særlig del af Mørk Magi kaldet nekromanti, hvor et lig genoplives for at tjene den troldmand eller heks, som har bundet dem til sig, men har dog evnen til at anvende talens brug.
De forekommer som skeletlignende væsner med bleg hud, mælkede øjne og har alt fra stumpe til spidse tænder og bortset fra deres oprindelse minder de på mange punkter om zombier.
Grundet deres udødelige tilstand er inferi immun over for overfladiske skader såsom knivstik og da de ikke føler smerte er de overmenneskeligt stærke og hurtige og særligt i større masser kan de dermed let overmande selv en dygtig magiker.
Det eneste kendte våben over for inferi er ild og derfor er inferi fortryllet af deres herre til at undgå flammer.

I historien er disse skabninger kun sjældent brugt, da besværgelsen til at vække de døde er langt mere kompleks end eksempelvis besværgelser til at få livløse genstande til at flyve og grundet det etiske aspekt ved at anvende afdøde mugglere eller magikere.
Det er dog bredt kendt, at den mørke troldmand, Gellert Grindelwald, søgte at skabe en hær af inferi, selvom dette dog aldrig er blevet bevist udført.
Dog lykkedes det den mørke Lord Voldemort at skabe utallige inferius fra sine ofre.
Denne hær af inferi beherskede han i den Første Troldmandskrig for senere at anvende dem som vogtere over en af hans horcruxer.
Derudover anvendte Quidditchholdet fra Haiti i 2014’s verdensmesterskab Inferi, som efterfølgende resulterede i en katastrofe med omkring 300 tilskadekomne tilskuere.

Vi møder første gang Inferius i Harry Potter og Halvblodsprinsen, hvor
Harry Potter og Dumbledore må kæmpe mod Voldemorts enorme hær af inferi i jagten på en horcrux.

Sidst opdateret d. 20/04 - 2016

Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.