Den Grumme


Dette er et varsel om død og rædsel, den har ry for at bringe død over dem som møder den. Den Grumme har form som en gigantisk sort hund med lysende gule øjne, den lever primært i Storbritannien og er for det meste omkring 122 cm høj over skulderen.

Den Grumme er kendt under mange navne, heriblandt Stor Sort Hund, Varslet om Død og selvfølgelig Den Grumme.
Det bliver i troldmandsverdenen regnet som en skændsel hvis man nævner Den Grumme i en samtale og folk mener at det er verdens hidtil farligste varsel om død.
Det er også fortalt, at Ron Weasleys onkel, Bilius skulle have mødt Den Grumme og døde dagen efter. Der er ingen som kan bekræfte, at det rent faktisk var Den Grumme, men rygtet siger således.
Man mener også, at Harry Potter har set Den Grumme en aften i 1993, hvor han var stukket af hjemmefra efter at have oppustet sin tante ved et uheld. Han skulle være blevet så forbavset over at se hunden, at han væltede og lå på jorden da Natbussen ankom.
Ligeledes beskriver Harry, at han under en quidditchkamp så en silhouette af en stor mørk hund sidde bagerst på tribunerne, dette lige før han blev angrebet af en del dementorer og næsten styrtede i døden, da han faldt af sin kost.
Harry hørte for første gang om Den Grumme i en spådomstime, hvor Professor Trelawney opdagede symbolet i hans tekop da de tydede teblade.
Det viste sig i sidste ende, at Harry faktisk aldrig rigtig havde set Den Grumme, men kun Sirius Black i Animagusform, hvilket kan være grunden til at han ikke døde efter sine møder med den store sorte hund.

Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.