Doxy


Navnet Doxy og stammer fra det tyske ord ”Docke”, som betyder ”dukke”.

Doxyen, eller også kendt som den bidende fe, er beskrevet som et fe-lignende væsen, men modsat feer er doxyen dækket af små sorte hår, samt iført et par ekstra arme og ben. Den har foruden store billelignende skinnende vinger og en dobbeltrække giftige tænder. Hvis man bliver bidt af en Doxy, fortælles det at man bør tage modgift med det samme.

En Doxy ligger mellem 5-500 æg og graver disse ned i jorden for at beskytte dem. Efter to til tre uger udklækkes de.

Doxyer er at finde i Amerika og Europa og foretrækker generelt et køligt klima. De bliver også kategoriseret som skadedyr, da de angriber huse, og bosætter sig i gardiner og forhæng. Til fjernelse af Doxyer kan der anvendes Doxyspray, som lammer disse, så man kan fjerne dem.

Doxyen er klassificeret af Ministeriet for Magi som værende i gruppen XXX, hvilket betyder, at det kræver en kompetent magiker at håndtere disse.

Cormac McLaggen, en sjetteårs elev fra Gryffindor, blev kendt for at spise Doxyæg efter at have tabt et væddemål. Dette resulterede i, at han blev så syg, han ikke kunne deltage i udtagelsen til Gryffindors Quidditchhold.

Vi hører om Doxyer i Harry Potter og Fønixordenen, hvor Fred og George Weasley hjælper deres mor, Molly Weasley, med at fjerne Doxyer fra gardinerne på Grumsted Plads nummer 12. Herefter putter drengene dem i lommen, og fortæller Harry Potter, at de skal bruges til deres eksperimenterede skulkeslik.

Referencer til Doxy:
Harry Potter og Fønixordenen.

Sidst opdateret den 1. februar 2016


Tilbage


Kontakt: Danielss89@gmail.com eller raab2806@hotmail.com

Potterlexicon.com er en del af Danish Potter Network
Copyright © 2006-2007 by Potterlexicon.com
Harry Potter names, characters and indicia belongs to J.K. Rowling.